Hjælp:Indhold

Fra Genseipedia
Skift til: navigering, søgning
Hej, og velkommen til Genseipedia! Tak for dine bidrag. Vi håber at du kan li' stedet og beslutter dig for at blive. Her er nogle links til sider du måske vil finde nyttige:

Du kan hjælpe[redigér]

Alle kan redigere og oprette nye sider/artikler på Genseipedia, og alle kan uploade billeder og andre filer. Alle sider på Genseipedia kan trænge til en opdatering eller rettelse, efterhånden som nye og flere oplysninger bliver kendt. Det kan være et årstal der mangler eller måske endda er forkert, det kan også bare være en taste-/stavefejl der skal rettes, eller måske har du opdaget en grammatisk fejl, hvor en formulering kan gøres bedre eller et komma skal flyttes osv. Alle bidrag der kan gøre Genseipedia bedre er altid velkommen.

Få hjælp fra andre[redigér]

Er du i tvivl om, hvorvidt du bør rette et eller andet, kan du altid skrive på diskussionssiden. Her kan du gøre opmærksom på en fejl, hvad det bør rettes til osv. Du kan også gøre opmærksom på en problemstilling, eller fremføre argumenter for, at noget bør fjernes, tilføjes, rettes eller andet. Så kan andre udføre selve opgaven for dig. Har du dokumentation, bevis eller andet der kan gøre en side/artikel mere troværdig, er du også velkommen til at tilføje dette i afsnittet med referencer. Igen er du velkommen til at gøre opmærksom på sådanne ting på diskussionssiderne, så andre evt. kan tilføje disse til siderne/artiklerne, hvis du ikke selv ønsker at gøre det. Enhver hjælp, stor som lille er meget velkommen.

Tilmeld dig som bruger[redigér]

Vi anbefaler, at man tilmelder sig som bruger. Årsagen er, at du ved tilmeldingen får din egen bruger-side, der fungerer som kontaktpunkt for netop dig på Genseipedia. På din side kan andre brugere skrive beskeder til dig, og du kan - hvis du ønsker det - skrive et par ord om dig selv, f.eks. hvilke sprog du har kendskab til, hvilken klub du evt. tilhører, eller om du blot hjælper engang imellem osv. osv. Eller du kan helt undlade at skrive noget. Det er op til dig. Hvis du redigerer en side, men ikke har tilmeldt dig som bruger, vil din IP-adresse fremgå af sidens historik. Det undgår du ved at tilmelde dig.