Husk at du er forbillede

Fra Genseipedia
Skift til: navigering, søgning

Kunihiko Tosa giver med denne artikel et forslag til, hvordan man kan gribe problemet med den stigende grove kriminalitet blandt mindreårige an. Han forsøger endvidere at få en debat i gang om samfundets udvikling, samt fejl og mangler ved mange institutioner og skolesystemet, som flere og flere børn bruger længere og længere tid i hver dag. Det japanske samfund ændrer sig med hastige skridt, ligesom Danmark og resten af verden - men er det til det bedre? Er du lærer eller instruktør, skal du hver dag være bevidst om dit enorme ansvar. Hver gang du accepterer en ny håbefuld elev, skal du ikke kun være dit tekniske ansvar bevidst, men i særdeleshed også det menneskelige!

  • Original artikel i Japan Times: Husk at du er forbillede[1].
  • Kopi af oversættelsen fra japansk til engelsk udleveret af Kunihiko Tosa til Peter Lee.
  • Oversat til dansk af Peter Lee.

Artikel[redigér]

Når jeg tænker på den sociale forfatning, som børn lever i, kan jeg ikke undgå at få følelsen af ubehag. Selvom der skulle være begået forbrydelser af mindreårige før Sakakibara sagen i Kobe, synes de følgende forbrydelser såsom at en 13-årig dreng dræber sin kvindelige skolelærer, at varsle en udvikling i Japan mod amerikanske forhold med hensyn til vold. Jeg formoder, at en del mindreårige bærer kniv, men det vil ikke vare længe før andre også vil bære kniv for at beskytte sig mod dem som allerede bærer kniv. Det er nemt at se sammenhængen når man kigger på hvor naturligt amerikanerne altid har omgået våben lige siden nybyggertiden. Det er på høje tid, at der bliver gjort noget for at stoppe denne afskyelige udvikling blandt børn. Naturligvis skal vi ikke kun sætte ind mod de nuværende problemer på skoler, men med en helt fundamental ændring, for at få disse børn tilbage på rette spor. Jeg mener, at alt hvad vi behøver er fundamentale reformer i indholdet af vort uddannelsessystem. Det er ikke nok at lave midlertidige foranstaltninger. Det være sig en kniv eller en riffel, folk siger, at det at bære våben ikke er det samme som at bruge dem.

Jeg må sige, at vi alle er voksne mennesker, som ved hvornår vi mister selvkontrollen. Derfor bør vi give vore børn en langvarig og varm støtte i uddannelsen som menneske. Vi er nødt til at starte øjeblikkeligt. Hvordan skal vi gøre det? Jeg foreslår, at vi tager traditionen fra vore oprindelige karate lektioner og indfører dem i skolernes uddannelse. Hvad jeg mener er, med andre ord, at fornægte den uddannelse som blev opbygget af Lærerforeningen og har bestået i 50 år. Børn har deres forældre, og hvad der betyder noget er netop forældrene. Forældrene har retten og pligten til at opfostre sine egne børn, indtil de kan tage plads i samfundet som gode og retskafne borgere. Dette har altid været det grundlæggende princip i japanske familier, men den moderne uddannelse på skoler, som bliver varetaget af lærerne fra Lærerforeningen, brød med dette princip og indførte i stedet et helt nyt princip, nemlig ven i hjemmet og på skolen. De ændrede en "hellig" profession til blot at være arbejde. Venner er bare venner. Venner vil aldrig kunne overtage lærerens plads, idet læreren tager hånd om disciplineringen og giver retningslinier for, hvad eleverne skal gøre og ikke skal gøre.

Uddannelser har brug for autoritet i en eller anden form, såvel som omsorg, ligesom forældreomsorg kræver både en streng far og en kærlig mor. Børn må som minimum lære tre ting: Ikke at være årsag til andres problemer, lære socialt at omgås andre mennesker samt lære regulær høflighed. Man må få sine børn til at lære og forstå disse ting inden de når voksenalderen. Som nogen så smukt udtrykker det: "Barnet er faderen til manden". Hvem ville for eksempel respektere læreren, som accepterer dårlig opførsel hos eleverne? En vis far, som havde en universitetsgrad fra Tokyo Universitet, kunne ikke engang stoppe sin egen søn's voldeligheder, og slog ham derfor til døde med et metal bat. En vis elite, jurister fra Tokyo Universitet, der nu arbejder for Finansministeriet, gik på restaurant med top- og bundløs betjening, med andre folks penge. Hvem i alverden ville respektere disse forældre?

Det er tydeligt hvad skoleuddannelserne under Lærerforeningen har gjort mod børn og forældre i Japan. Vi kan ikke bare lade situationen være som den er, hvis vi skal gøre os håb om at stoppe mindreåriges forbrydelser. Jeg læste, at den kvindelige lærer som blev stukket ihjel, havde været højt respekteret af eleverne. Når jeg tænker på, at hun blev frataget sit liv, udelukkende fordi hun tog sine elevers uddannelse og forberedelse til livet seriøst, og at hun efter sin død efterlod en 1-årig baby, fattes jeg ord. Jeg lyder måske hård, men jeg tror, at hun var offer for Læreforeningens medlemmer, som har kontrolleret efterkrigstidens uddannelser, som de syntes. Nogle børn betragter ikke deres vejledere som vejledere, og andre mister nemt temperamentet, andre dræber deres forældre, som de blev opfostret af. De har ikke respekt for de ældre, og de fornægter det nationale flag, ligesom de ikke synger med på nationalsangen. Det ser ud som om japanerne har mistet sin nationale identitet, og er blevet en gruppe af tilfældige mennesker.

Karate er i snæver forstand en form for selvforsvar. Det vil sige blot et redskab til kamp. I bredere forstand, er karate måden hvorpå man lærer selvdisciplin, man lærer at gebærde sig som menneske og man udvikler et realistisk syn på livet og døden. Jeg går ud fra at motivationen for at lære karate, specielt for unge mennesker, kan sammenfattes til én ting: "Jeg vil være stærk til egentlig kamp". Jeg hører flere variationer, men pointen er, at de vil være stærke og have fysisk selvtillid. Dette er såmænd bare det instinkt mennesket har medbragt siden evolutionen startede. Ordsproget: "Den stærke jagter den svage", er særdeles sandt, det hentyder dog ikke kun til fysisk men også til mental styrke. Jeg er enig i idéen med, at desto stærkere man er fysisk og mentalt, desto bedre. Mennesker, specielt mænd, kan ikke overleve i dette konkurrerende samfund og samtidig forsørge deres familie uden at være god til et eller andet. Folk finder en måde at leve på, ud fra deres evner indenfor matematik, kunst, mekanik o.s.v. Anerkend det eller ej, der er én ting du altid kan forbedre selvom du er fattig, ung eller gammel, uddannet eller ej. Det er din egen krop og sjæl. De kan ikke adskilles. Hvis du har fysisk styrke uden fornuft, så er du bare en gorilla og skulle holdes i Zoo. Alle slags styrke skal kontrolleres af fornuft og kultivering, således at styrken kan blive værktøj til ændring af samfundet. Uden fornuft og kultivering vil enhver form for styrke være skadelig. Med al respekt, tror jeg, at vi kan finde noget gavnligt som kan indføres i skolernes uddannelse på samme måde som karate er blevet overleveret. Karate er blevet overleveret fra generation til generation, fra mester til elev, under mesterens personlige tilsyn og vejledning. Uanset hvilken stil du følger, når du dedikerer dig til en kampsport, må du tage styring på din selvdisciplin og finde vej til selvforståelse. Ved hjælp af fysisk styrke og mental hårdhed, som aldrig nemt giver efter, kan du nå dine ønsker og mål overalt i samfundet.

I min dojo forventes det at børnene sætter deres sko i skohylden, som er placeret udenfor dojoen. Hvis de glemmer det, vil deres sko blive smidt ud. Når de kommer ind i dojoen, skal de sætte deres taske på gulvet, stå oprejst og derefter bukke for "Shinden" (buddhistisk alter) og det nationale flag. Før de klæder om, siger de: "Onegaishimasu!!" (vær så venlig), højt og tydeligt til mesteren og instruktørerne. Som du kan se, lærer de fra begyndelsen af undervisningen, at sætte deres sko pænt på plads, stå oprejst, snakke høfligt, klart og tydeligt samt at hilse. Selvom instruktørerne har ansvaret for undervisningen, forventes der de nøjagtigt samme ting af højt graduerede elever. Eleverne kan benytte tiden før undervisningen starter, som de ønsker, men de fleste går frivilligt i gang med opvarmnings-øvelser og står selv og små-træner inden den egentlige undervisning. Ti minutter før en undervisning, får de ældre børn på skift ansvaret for strækøvelser og opvarmningsøvelser i form at et forud arrangeret program. Herefter tager de opstilling på en lige række, ser lige ud, og sætter sig ned med ret ryg. Undervisningen starter så med meditation, hilsen, og enstemmigt opråb af retningslinierne for vor dojo. Alle følger signalet fra den højst graduerede elev.

Eleverne begynder undervisningen i grupper, som er inddelt efter niveau, og træner deres basis teknikker, kata og kumite. Igennem kumite øvelserne lærer de, hvordan man kontrollerer kraft, således at man bliver i stand til at udføre effektive stød og spark. Når de er sammen med en makker for at udføre forud arrangeret kumite, siger de: "Onegaishimasu!!", i begyndelsen. Dette er for at vise gensidig respekt overfor makkeren. I slutningen af undervisningen, giver den højest graduerede elev igen de andre signal til at tage opstilling på linie, side ned, udføre meditation, bukke for Shinden og instruktørerne, og derefter bryde op. Børnene klæder om og siger: "Arigatogozaimashita" (tak), når de forlader dojoen. Dette er måden mine børnehold normalt fungerer på, og jeg formoder, at der ikke er den store forskel i andre dojo'er. Hvad jeg mener er, at man finder særdeles gode undervisningsaspekter såsom selvdisciplin, udvikling af høj moral og kommunikation med andre. Alt dette er indarbejdet gennem generationer i karateundervisningen med stor succes. Mulighederne for hvad børn kan lære gennem dette træningssystem er uendeligt mange: Selvkontrol, anerkendelse af regler, koncentration, høflighed, regler for kommunikation (samarbejde), lederskab, tålmodighed, fornemmelse af succes, at indsats lønner sig, empati for de mindre og svagere o.s.v.

I karate trænes man til det punkt, hvor man kan blive et ideelt medlem af samfundet. Men du må huske på det mest essentielle, nemlig at det ikke er instruktørens akademiske karriere, men instruktørens personlighed, kultivering og lederevner, der er afgørende for elevens udbytte. Uden dette kan du ikke indføre kampsport som en del af uddannelsessystemet i praksis. Jeg er dog overbevist om, at det er svært at nå dette krav, men det er absolut nødvendigt. Min mening om uddannelse munder ud i konklusionen: "Enhver lærer og instruktør, inklusiv mig selv, må altid have i baghovedet, at vi er i den modtagende ende af kritikken fra hvert barn, fordi vi er forbillede, og vi må derfor aldrig forsømme vor selvdisciplin". Lærere har mere skyld end børnene for problemer i skolen. Så må jeg hellere referere til, hvordan en ideel leder skal være, men da pladsen er begrænset, skal jeg afholde mig fra at komme nærmere ind på dette denne gang.

AVISOVERSKRIFTER[redigér]

SAKAKIBARA(*) SAGEN (FORÅRET 1997). Kobe nedslagtning: I en bizar sag, som chokerede nationen og lammede et boligkvarter i Kobe med frygt, blev en teenager dømt for at have nedslagtet en 11-årig dreng og efterladt dennes afhuggede hoved i nærheden af indgangen til en skole. Den 15-årige gerningsmand tilstod også overfaldet på fire skolepiger, hvoraf en døde. * Drengen kaldte sig selv for Sakakibara. ---Kilde: "The Japan Times", december 1997.

KVINDELIG LÆRER STUKKET NED. En lærer på en Junior High School i Tochigi Prefecture blev dræbt med adskillige knivstik af en 13-årig dreng, som hun lige havde irettesat. ---Kilde: Januar 1998.

TEACHER'S UNION (LÆRERFORNINGEN). Lærerne stiftede i 1947 Lærerforeningen for at kræve deres rettigheder som arbejdere. De var ofte uenige med undervisningsministeriet angående politiske emner, såsom introduktionen af "Kimigayo (Japans nationalsang)" på skoler, og systemet med skoleorganisering. Foreningen bestod tidligere af 600.000 medlemmer og var en stærk systemkritiker i den politiske verden. ---Kilde: Ingen tilgængelige kildeinformationer.

MINDREÅRIGES GROVE FORBRYDELSER STIGER, TALLENE FRA 1996 ER ALLEREDE OVERGÅET. De 1590 mindreårige, som i de første ni måneder af 1997 blev anholdt for grove forbrydelser, såsom mord, røveri og brandstiftelse, overgik tallene for samme periode i 1996, sagde politiet torsdag. Tallet i hele 1996 var på i alt 1496 grove forbrydelser. Antallet af røveri-sager, inklusiv dem i kategorien "oyaji-gari" (hvilket bogstaveligt betyder "jagten på midaldrende mænd"), steg med mere end 50 % sammenlignet med samme periode året før, ifølge de seneste statistikker fra National Police Agency. Tallene inkluderer også den velkendte sag om en 15-årig dreng fra Kobe, som blev sendt til en ungdoms-psykiatrisk institution i forstaden Tokyo i denne uge, fordi han havde dræbt to små børn og såret tre i perioden fra februar til maj. Repræsentanter for NPA sagde, at de planlægger en øget indsats mod ungdomsforbrydelser, ligesom de planlægger et fremtidigt samarbejde med repræsentanter for skoler, med det formål at øge tilsynet med delinkvente børn. Ud af de 1590 personer mellem 14 og 19 år, som blev anholdt for grove forbrydelser fra januar til september 1997, var 1044 involverede i røveri, hvilket er en stigning på 54,2 % sammenlignet med samme periode sidste år, 311 var indblandet i seksuelle overfald på kvinder, hvilket er en stigning på 81,9 %. High School elever står for 349 af tilfældene, hvilket er en stigning på 55 %, siger repræsentanter for NPA. Repræsentanterne sagde, at det bliver mere og mere almindeligt for mindreårige at blive taget i forvaring for grove forbrydelser uden i forvejen at være kendt af politiet for lignende forbrydelser. NPA rapporterede, at 1193 mindreårige var indblandet i efterforskede sager om ulovlige stimulanser (stoffer) i perioden januar til september. Dette er en stigning på 16,5 % sammenlignet med samme periode året før. Tallet inkluderer 30 Junior High School elever, som svarer til en stigning på 76 %, og 176 High School elever.

PROTEST I KOBE-SAGEN. KOBE (kyodo). Forsvaret for den 15-årige, som dræbte to børn og overfaldt tre andre i Kobe indgav en skriftlig protest torsdag til Kobes Familieret, fordi retten havde offentliggjort domsafsigelsen i sagen. "Afsløringen omfattede alt for detaljerede oplysninger, stik imod formålet med Ungdomsloven, som kræver retssager med mindreårige, ført bag lukkede døre", sagde advokaten. Retten besluttede sidste fredag at sende den unge på en institution for psykiatrisk behandling og afslørede et detaljeret referat af dommen. Det er sjældent, at en familieret afslører udfaldet af en retssag med mindreårige. Referatet inkluderede baggrunden for rettens beslutning samt beslutningen om psykiatrisk behandling, hvilket advokaterne sagde, ikke burde være blevet offentliggjort. Da der blev afsagt dom, sagde retten, at formålet med afsløringerne var at sikre, at nyhedsreportager blev så korrekte som overhovedet muligt, og understregede at indholdet ikke var i strid med ungdomsrettens beføjelser. Drengen, hvis navn blev tilbageholdt i henhold til Ungdomsloven, blev mandag transporteret til Kanto Medicinske Ungdoms Træningsskole i det vestlige Tokyo i forstaden Fuchu. Drengen dræbte og halshuggede 11-årige Jun Hase i maj og overfaldt fire skolepiger i Kobe i februar og marts, ifølge retten. En af pigerne, 10-årige Ayaka Yamashita, døde senere af skaderne, som hun fik under overfaldet.

Noter[redigér]

  • Oprindeligt udgivet på www.genseiryu.dk 9. marts 2000, senere flyttet til Genseipedia.

Referencer[redigér]

  1. "The Japan Times", fredag d. 24. oktober 1997.